Isolering er et af de vigtigste emner, når det gælder energiforbrug, komfort og bygningens sundhed. Men der findes også mange misforståelser derude, som kan gøre mere skade end gavn – både for dit hus, dit budget og miljøet.
Her gennemgår vi 5 af de mest udbredte myter om isolering og forklarer, hvorfor de er misvisende.
Mange husejere tænker måske, at hvis man ikke mærker træk fra vinduer, døre eller vægge, så må det være fordi, isoleringen er tilstrækkelig.
Der kan være kolde områder på vægge og/eller loft, der ikke føles som træk, men som stadig genererer et relativt stort energitab. Er du meget i tvivl, kan du altid få foretaget et energitjek, hvis huset er ældre eller der er utilstrækkelig dokumentation for isoleringen.
Træk er kun et symptom på luftlækage – og selvom der ikke er mærkbare træk, kan varme stadig sive stille ud og forsvinde via dårligt isolerede flader, skjulte utætheder eller fordi isoleringen ikke er installeret korrekt.
Mange tror, at fugt og kondens blot er et spørgsmål om ventilation eller bygningens konstruktion, og derfor ikke har noget med isoleringen at gøre. Men det er ikke helt tilfældet.
Vælg den rigtige isoleringsløsning til dine behov. Afhængig af om det gælder dit loft, en hulmur, kælder eller massiv væg kan forskellige løsninger være nødvendigt.
Sørg for at dampspærre er opsat korrekt, hvor det er nødvendigt. Isolering uden tanke for fugtbelastning kan blive en fremtidig kilde til skader.
Skal du til at renovere, så husk at tjekke husets eksisterende konstruktion for fugt, så du ikke ender med at “lukke” huset for meget uden at tage højde for fugttransport.
Fugtproblemer kan i høj grad være forbundet med isolering. Isolering er med til at virke fugtregulerende og hjælper med at holde dit hus tørt og varmt. Kondens i konstruktionen kan derfor også skyldes manglende isolering, isolering installeret forkert eller manglende dampspærre.
I slemme tilfælde kan kolde vægge give kondens og skimmel – og fugtige konstruktioner øger varmeforbruget og kan kræve dyre reparationer.
Du kan nemt og hurtigt tjekke for fugt selv – du finder vores guide ved at klikke her.
Hvis man vil spare på varmen, er det nødvendigt at skifte alle vinduer til nye med lavenergi-glas eller energivinduer. Men er det virkelig det?
Overvej at kigge på isoleringen i vægge, loft og gulv først, da gevinsten her ofte er større. Inden du udskifter vinduerne, kan det også være en god idé at vurdere de nuværende vinduers tilstand.
Tætningslister, karm, fejl i ramme eller hængsler kan nogle gange repareres eller fornyes for at mindske varmetabet uden at hele vinduet skal udskiftes.
Udskiftning af vinduer kan sagtens være en god løsning, men isolering og sikring af lufttæthed kan ofte være langt mere effektivt og med hurtigere tilbagebetaling.
Når vi kigger på det gennemsnitlige hus’ varmetab, så er det faktisk loftet og vægge, der står for størstedelen af tabet, mens vinduer og døre står for en mindre del.
Mange tænker på isolering som en stor udgift uden en sikker økonomisk gevinst. Men det er faktisk en af de bedste investeringer du kan vælge – og ikke bare økonomisk.
Sørg for at isoleringen installeres korrekt. Du kan både gøre det selv eller få en professionel til at hjælpe dig. Fejlmontering kan forkorte levetiden og mindske din gevinst.
Selvom isolering kan virke som en stor udgift, så er det stadig en god investering, der muliggør at spare tusindvis om året.
Isolering er en udgift, det er helt rigtigt. Men det er en udgift, der giver dig energibesparelser, øget komfort og mindre varmetab. Og så forbedrer det din boligs værdi.
Der er altså både tale om økonomiske og miljømæssige fordele på den lange bane.
Nogle har en opfattelse af, at isolering og isoleringsmaterialer er miljøbelastende, fordi produktionen bruger mange ressourcer eller fordi materialerne ikke er genanvendelige.
Vælg materialer med lav miljøbelastning, såsom papiruld. Ved at anvende isolering, der består af genbrugsmateriale, kan du sikre dig det bæredygtige valg igennem hele processen.
Er du nysgerrig på flere detaljer omkring, hvorfor isolering er bæredygtigt, kan du læse vores indlæg om netop dette lige her.
Moderne isolering kan sagtens være bæredygtigt. Isolering er faktisk noget af det mest bæredygtige, du kan gøre for dit hjem.
Du kan i dag vælge miljøvenlige materialer, såsom papiruld, og så vil ordentlig isolering også mindske dit energiforbrug og din CO2-udledning.
Nu har vi fået aflivet nogle af de mest udbredte myter om isolering. Så er du bedre klædt på til at undgå typiske fejl og misforståelser, når du skal isolere dit hjem.
Er du gør-det-selv typen kan du super nemt leje en isoleringstrailer med alt, du skal bruge. Du kan se din pris ved at klikke her.
Vil du i stedet hellere have en professionel til at hjælpe dig, så kan vi også sagtens komme ud og gøre arbejdet for dig.
Udfyld felterne og bliv ringet op inden for 24 timer til en uforpligtende snak omkring dine behov.