Der er meget snak om bæredygtige valg, men er isolering et af dem? Svaret er ja. Isolering er et af de mest bæredygtige valg, du kan tage angående din bolig. Og det er en af de mest effektive måder at reducere energiforbrug og skære i CO2-udslippet.
Vi gennemgår i dette indlæg, hvordan isolering er et bæredygtigt valg – fra produktion til effekt.
Når man kigger på hele livscyklussen, fra produktion, installation og drift, giver de fleste typer isolering en gevinst i form af lavere energiforbrug og CO2-udledning. Særligt hvis dit hus opvarmes med fossile brændsler. Helt konkret kan vi kigge på 3 måder, hvorpå isolering er et bæredygtigt valg.
Nogle materialer, for eksempel papiruld, har en lavere “indlejret” CO2. Det skyldes, at de består af genbrugsmateriale og derfor også har en lav CO2-udledning ved produktion.
Isolering har typisk en lang driftsperiode på +30-50 år, hvis lagt korrekt. Det betyder, at den indledende klimaomkostning fordeles over mange års besparelser på dit klimaaftryk.
Fordi isolering hjælper dit hus med at holde på varmen i de kolde måneder, skal der produceres mindre varme i huset. Mindre varmeproduktion = mindre CO2, især hvis din varmekilde er gas eller olie.
Det kan hurtigt blive uoverskueligt og forvirrende at skulle udregne sin potentielle CO2-besparelse. Alternativt kan vi tage udgangspunkt i tidligere cases i Danmark, hvor efterisolering og beregninger allerede er lavet.
Beregninger viser eksempelvis, at du med ny og bedre isolering kan spare op til 775 kg CO2 om året. Det svarer sådan cirka til:
Den konkrete besparelse afhænger selvfølgelig af dit hus’ byggeår, eksisterende isoleringstilstand, varmekilde samt andre detaljer. Men det fremgår tydeligt, at ordentlig isolering kan spare dig for en god sjat CO2 på sigt.
Har du mod på at beregne din konkrete besparelse, findes der formler og beregninger, der kan hjælpe dig med dette. Du kan for eksempel finde en her.
Hvis vi går et skridt videre, er der flere overvejelser du kan gøre dig, hvis du vil sikre dig, at din isolering bliver så bæredygtig som muligt. Så skal du nemlig også kigge på materiale, montering og vedligeholdelse.
Nogle isoleringsmaterialer har længere holdbarhed end andre. Du kan gå efter at vælge materialer med lang levetid for at øge dit grønne aftryk.
Sørg for at isoleringen er monteret korrekt. På den måde undgår du kuldebroer og fugtproblemer, der øger klimaomkostningerne og ofte kræver efterisolering.
Du kan prioritere at vælge materialer, der har et lavt klimaaftryk. Det vil typisk være isolering bestående af genbrugsmateriale som papiruld. Vil du vide mere om papirisolering, kan du klikke her.
Isolering og efterisolering reducerer dit energiforbrug og din CO2-udledning i mange år og er derfor en af de grønneste investeringer, du kan lave. Vil du gå skridtet ekstra kan du vælge bæredygtige materialer og sørge for korrekt montering, så isoleringen bliver så effektiv og holdbar som muligt.
Vil du vide mere om vores udvalg af bæredygtige isoleringsmaterialer, så kan du kontakte os og få et uforpligtende tilbud. Alternativt kan du besøge vores videnscenter og selv læse lidt mere om isolering og alt, hvad det indebærer.
Udfyld felterne og bliv ringet op inden for 24 timer til en uforpligtende snak omkring dine behov.