isonem
hvad er papirisolering

En guide til celluloseisolering

Hvad er papirisolering, og hvorfor vælger mange danske boligejere det? Når man overvejer isolering, er der en række forskellige materialer at vælge mellem. Her forklarer vi alt om papirisolering, og hvad du skal være opmærksom på med netop dette materiale.

Kort sagt finder du alt om papirisolering, som du har brug for at vide for at kunne tage den bedste beslutning for dit hjem.

Hvad består papirisolering af?

Papirisolering, også kaldet celluloseisolering eller papiruld, er et isoleringsmateriale lavet af findelt genbrugspapir – typisk genbrugsavis. Papiret er behandlet med mineralbaserede salte for at gøre materialet brandsikkert og modvirke skimmelsvamp og skadedyr.

Papirisolering findes oftest som løst granulat, der indblæses med en maskine eller som løsuld, der kan udlægges manuelt.

Fordele ved papirisolering

God til efterisolering

Løs granulat kan let blæses ind i svært tilgængelige hulrum. Det tætner omkring installationer og vinduesrammer markant bedre end hårde plader og batts.

Miljø & cirkulær økonomi

Da papirisolering primært består af genbrugspapir, er klimabelastningen reduceret markant sammenlignet med andre isoleringsmaterialer.

God termisk komfort

Fordi papirisolering har en høj varmekapacitet, betyder det, at du får en mere stabil temperatur i dit hjem og god akustisk dæmpning – hele året rundt.

Hvordan virker papirisolering?

Papirisolering virker ved at skabe mange små luftholdige celler, der reducerer varmeledning. Papiruld har en højere varmekapacitet end mange andre mineraluldstyper, og derfor har det en bedre evne til at udjævne temperaturudsving i din bolig. 

Vil du læse mere om, hvordan isolering virker, kan du finde vores guide om netop dette lige her.

Samtidig er papirisolering et hygroskopisk materiale. Det betyder, at det kan optage og afgive fugt, hvilket har betydning for fugtfordelingen i husets konstruktion. Denne egenskab er både en fordel, men også noget, du skal være opmærksom på, når du monterer det – her bliver ventilation og fugtkontrol aktuelt.

Hvad skal du være opmærksom på?

 Inden du monterer papirisolering skal du sikre dig, at du tager højde for ventilation og fugtforhold. At montere dampspærre kan være nødvendigt for at undgå fugtproblemer henover tid. Har du brug for hjælp til at vurdere dette, kan du altid kontakte os.

Papirisolering er behandlet med brandsikrende salte og det er derfor også vurderet sikkert at anvende. Dansk brand- og sikringsinstitut har testet papiruld og fundet, at det lever op til alle funktionskrav. Vil du læse mere om de tilsatte salte, kan du klikke her.

Er papirisolering et grønt valg?

Flere nyere analyser peger på, at biobaserede isoleringsmaterialer, som papirisolering, typisk har en lavere klimapåvirkning end de mineralbaserede alternativer. Særligt når man medregner råvareproduktion og fremstillingsenergi.

Så ja, papirisolering er et af de grønnere valg, du kan tage, når du skal isolere din bolig. Herudover er isolering i sig selv også en bæredygtig beslutning på sigt. Det kan du læse mere om her.

Hvordan monteres det?

Papirisolering kan monteres på flere måder. Enten ved at det indblæses med en maskine, så granulatet selv fylder sprækker og hulrum, eller det kan lægges som løsuld. Typisk ser man, at det lægges som løsuld på områder som lofter. Vil du læse mere om loftisolering, kan du finde en guide her.

Du kan få professionel hjælp til at montere papirisolering, eller du kan gøre det selv. Det afhænger mest af alt af det respektive område og din egen lyst og tiltro til at kunne gøre det selv.

Bliv ringet op

Udfyld felterne og bliv ringet op inden for 24 timer til en uforpligtende snak omkring dine behov.